De har en klage, frøken? - Amélie

Zarya havde en pause mellem sine runder i byen, en time til at spise og få lidt styr på sit udstyr. Hanzo var på muren, så da hun havde spist sin frokost, var hun gået i gang med at rense sit våben og pudse sin rustning. Det var det hun nu lavede, fjernede støv og snavs fra læder og metal, der utvivlsomt ville blive støvet og snavset igen inden dagen var omme. Det kunne være frustrerende, men det var også nødvendigt, by-vagten blev nødt til at tage sig rigtigt ud, når de gik på gaderne.

Amélie havde forladt sit hus før tid, da den evige larm af råb og kamp holdt hende fra at hvile. Hendes blanke støvler ramte jorden med bestemte skridt, hendes blik var skarpt, hendes mund utilfreds og hendes holdning ret. Over sig var den sorte parasol der lagde kvindens ansigt i skygger. Hun var dækket fra top til tå i et skræddersyet sort og lilla jakkesæt, udsmykket med sølv og juveler. Hun bankede på byvagtens dør. Tre slag præcis. Korte, men bestemte.

Zarya så op fra sit arbejde og rynkede brynen, hvem kunne det vare? Hun så sig om og sukkede svagt, det så ud til hun måtte tage sig af det. Hun rejste sig og lagde forsigtigt sin rustning fra sig, før hun gik over og åbnede. Hun blinkede overraskede med øjnene, "Frøken Guillard? Hvad kan jeg gøre for Dem?"

"Frøken Zaryanova." svarede Amélie og lod kort blikket glide over lokalet bag hende og fokuserede så på kvinden foran sig "jeg er her for at klage."

Zarya sukkede svagt, men prøvede at skjule det. Hun hadede at tage sig af klagende borgere. "Ah, om hvad?" spurgte hun og prøvede at lyde, ja .. en smule høflig

"Der er en konstant støj fra nabehuset overfor mit." sagde hun køligt "det skal stoppes."

Zarya rynkede brynene lidt og så på Amélie, ".. en støj, siger de?" spurgte hun for at få bekræftet, ".. af hvilken karakter er denne støj?"

"Ulidelig." sagde hun "højt, konstant og utroligt ucharmerende."

Zarya brummede og nikkede tøvende, hun havde ikke lyst til at komme ud i en diskussion med kvinden, "Og hvornår foregik dette?"

"Hver dag den seneste uge. Mellem tolv og fire." fnøs hun.

Zarya blinkede lidt overraskede og rynkede brynene, "Ah, så om dagen" sagde hun, det var der jo desværre næppe love imod

"Oui." sagde Amélie med smalle øjne.

Zarya tøvede og rynkede brynene, normalt havde hun bedt kvinden vende hjem og sagt at det ikke var hendes afdeling, hvad folk gjorde om dagen i deres egne hjem, men denne kvinde virkede for vigtig til at fornærme, "Jeg skal nok kigge på det"

Amélie nikkede kort og sendte hende et skarpt blik "så regner med at have Deres ord frøken Zaryanova." sagde hun i en tone der ikke tålte at blive modsagt.

Zarya rettede sig lidt op og en del af hende brød sig overhovedet ikke om den tone over for en af byens vagter, men en anden og mere dominerende del anerkendte kvinden som en autoritet. Hun nikkede alvorligt, "Jeg tager mig af det med det samme, frøken"

Amélie nikkede kort "farewell." hun vendte om på hælen og forsvandt så pludseligt som hun var kommet!

//out? xD//

Zarya stod lidt og så efter hende, så rystede hun voldsomt på hovedet og rettede sig, hun måtte i gang med dagens arbejde!

//out//