Det må De ikke på åben gade ... oh - Sombra

Zarya så hende lidt an og brummede, "De behøver ikke takke mig" sagde hun då, "Jeg er glad fo at kunne være til hjælp"

"Derfor kan jeg vel takke Dem alligevel" hun så hende lidt an

Zarya brummede og kom til at smile, "Det kan De, men De skal ikke føle Dem forpligtet"

"Bare rolig" hun sendte hende et drillende smil "jeg føler mig aldrig forpligtet"

Zarya kom til at smile lidt, "Hrm .. det kunne jeg godt forestille mig" sagde hun og så hende inteesseret an, "Aldrig? Ikke til noget eller nogen?"

"Nej" sagde hun med et skævt smil

Zarya brummede lidt og så hende an, "Hvordan er det?"

"Det er fint" sagde hun og så hende an

Zarya så undersøgende på hende, "Bare fint? Ikke godt?"

Sombra kom til at smile lidt "det svinger"

Zarya brummede og nikkede lidt, "Hrm da, det ør det meste vel"

Sombra så undersøgende på hende..

Zarya så spørgende på hende, "Hrm?"

"Er De glad?" Spurgte hun "og tilfreds?"

Zarya overvejede det og brummede, "hrm ... da, for det meste" sagde hun så

Sombra så hende an og nikkede så "Godt"

Zarya så hende an og rynkede brynene, "Er De?"

"Glad er jeg" sagde hun "tilfreds? Hm... Jeg ved ikke, jeg har ikke gået efter tilfreds. Så måske er jeg"

Zarya rynkede brynene, "hvis De ikke går efter tilfreds, Hvad går De så efter?"

"Viden" sagde hun "blive dygtigere, altid være et skridt foran, ikke kede mig"

Zarya nikkede lidt og smilte svagt, "hrm, hvordan går det så?"

"Certainly not been boring" grinede hun

Zarya brummede og smilte lIdt, "nej, det tror jeg på"

Sombra smilede til hende "hvad er Deres mål?"

Zarya tænkte lidt, "hrm ... at gøre mit job godt, og beskytte min familie og venner"