En tur i natten - Amélie

Det var nat, lidt over midnat, og fuldmånen stod højt på himlen. Den badede skoven i et hvidt, spøgelsesagtigt skær og gjorde, at selv de oplyste områder så uhyggelige og overnaturlige ud.

Jesse McCree var ude og ride i mørket. Han nød natten, og man kunne aldrig vide, hvad man stødte på på sådan en midnatstur i skoven. Han regnede dog ikke med at det ville komme til kamp i aften, mest var han ude for at lufte sin hest og gøre sig bekendt med skoven.

Amélie var ude og tage sig en ridetur i skoven. Hun havde sit gevær med, hvis det skulle blive nødvendigt, men hun var ikke på jagt. Hun slappede af og nød den kølige aftenluft og månens lys der spillede i skoven blade og grene.

McCree så sig overraskede omkring, da han hørte hovslag, så var han måske ikke så alene som han havde regnet med. Han klappede sin hest på halsen og bevægede den mod lyden, mens han lagde en hånd på sin pistol.

Amélie rynkede brynene da hun hørte lyden af en anden hest. Hun så interesseret ud i natten, ikke van til besøg på sine sene aftenture. Hun red i retning af lyden.

McCree fik øje på en fremede kvinde på en smuk, sort hest. Han stoppede lidt fra hende og løftede hånden til hilsen, "Godaften frøken, det er ikke ofte man møder andre der ridder ud så sent"

Amélie lod blikket glide over den fremmede mand, ikke en hun før havde set og han var bevæbnet "godaften" hilste hun roligt "nej, jeg mindes ikke at have truffet Dem her før."

MCree smilte svagt, "Jeg er også nu i byen, frøken" sagde han og tippede sin hat mod hende, "Jesse McCree, mig en fornøjelse"

"Amélie Guillard" svarede hun og lod blikket glide over hans hest "et prægtigt dyr De har dem."

McCree klappede sin hest på halsen og smilte varmt, "Ja, det er hun virkelig" sagde han og så mod kvindens hest, "Og det er en sand skønhed De selv ridder på"

"Det er han" svarede Amélie enigt "temperamentsfuld." hun betragtede ham lidt.

McCree kom til at smile og så på hesten, "Ah, men har sådan et prægtigt dyr ikke også lov til det?" sagde han varmt

"Jo" sagde hun og klappede blidt sin hest på halsen "jeg foretrækker det sådan."

Amélie så ham interesseret an "hvad jæger De så?"

McCree grinte svagt, "Monstre" sagde han med et skævt smil

Amélie lagde hovedet på skrå "De er monsterjæger?"

McCree nikkede, "Det er jeg" sagde han og klappede sin hest lidt, "For nyeligt ankommet til byen her"

Amélie nikkede "på grund af forsvindingerne?" gættede hun på

McCree nikkede, "Præcist" sagde han, "Jeg hørte om dem og tænkte jeg ville tage et smut forbi og se lidt nærmere på det"

Amélie nikkede og så ham an "er det noget De har erfaring med?" spurgte hun

McCree nikkede, "Ja" sagde han, "Been doin' it most of my life"

Amélie nikkede og smilede så svagt "hm, så kan De forhåbentlig hjælpe." sagde hun "byvagten har endnu ikke formået at stille noget op."

McCree kom til at grine lidt, "Nå ikke? Jeg er ellers blevet informeret om at de har alt under kontrol, og at der ikke er brug for mine tjenester her"

Amélie hævede et øjenbryn "hvis de havde alt under kontrol, havde den skyldige vel været hængt på galgen nu." fnøs hun "istedet for at folk ikke tør forlade deres hus efter solen er gået bort."

McCree nikkede med et grin, "Det var også det jeg tænkte" sagde han, "Jeg håber snart at have en bedre ide om, hvad der foregår her"

Amélie nikkede og så ham lidt an "når De nu siger De er monsterjæger, er De så af den overbevisning her kunne være rigtige monstre?"