Urter? Så er du det rette sted - Doomfist

Angela sad og kælede med sin lille kat, der lå på hendes skød og spandt.. hun gik ikke meget ud nu hvor kulden havde taget fat og var gladest når hun lå enten ved ildstedet eller i Angelas skød.

Akande havde brug for nogle helt bestemt urter til sit ritual, og han havde hørt at det rigtige sted at få fat på dem, var i hytten hos Angela, byens medicinkvinde. Han havde derfor trodset kulden og var draget ud til den lille hytte. Han bankede høfligt på døren.

Angela så imod døren "så er det gæster" sagde hun og rejste sig, med en jamrende klage fra katten, og gik hen og åbnede døren. Hun så lidt overrasket på den fremmede "goddag?" hilste hun høfligt

Akande smilte høfligt til den blonde kvinde foran sig, "Goddag" sagde han og rømmede sig lidt, som når man har noget i halsen, "Jeg er bange for at jeg er ved at udvikle en hoste, og jeg havde hørt dette var stedet at tage til, hvis man skulle have måneurt?"

"Ah ja, selvfølgelig, vil du ikke indenfor? Det er så koldt der ude, og jeg har netop blevet færdig med en suppe" sagde hun og åbnede døren mere.

Akande nikkede, lidt overraskede, og smilte, "Jo tak, det lyder dejligt" sagde han oprigtigt, her var forbandet koldt.

Angela lod ham komme ind og lukkede den tunge trædør efter ham! Hun gik hen og hældte ham en skål af suppen og tog ham også et stykke brød "bare sæt dig hvor der er plads og lad som om du er hjemme" sagde hun med et smil "måneurt var det?"

Akande nikkede og satte sig forsigtigt på en stol, efter at have taget overtøjet af og afsløret sine fornemmme påklædning under, "Mange tak, De er meget venlig" sagde han og nikkede lidt, "Det var det oræcist"

Angela smilede "det var mod halsen?" spurgte hun og gav ham suppe og brød "det fleste er ellers begyndt at bruge troldeurt, da det er lige så effektivt og mere betaleligt" hun kastede et kort blik på hans klæder "men det er måske ikke noget du skal bekymre dig om?"

Akande kom til at smile lidt og rystede svagt på hovedet, "Nej, det er det sjældent .. og jeg bryder mig bedst om at bruge det jeg er vant til .. min mor sagde altid, at der intet var som måneurt mod en dårlig hals"

"Det har din mor så sandelig ret i" sagde Angela "jeg bruger selv troldeurt for de små ting, men hvis jeg er bekymret for en virus så er det også måneurten jeg tager. Skal jeg alligevel ikke også give dig lidt troldeurt, man kan jo varme op til det meste og det er effektivt." selvfølgelig hun endnu ikke have fået et svar, var hun igang med også at pakke ham en lille pose med troldeurt.

Akande kom til at smile og nikkede, "Jo tak, det har De naturligvis også ret i" sagde han og betragtede han med et svagt smil, som han havde regnet med var der ikke meget 'heks' over kvinden ...

Angela pakkede ham en lille pose med måneurt, troldeurt og en flaske "det her er godt mod feber, skulle hosten nu ikke komme alene. Det er brygget på smørblomster og firkløver" hun lukkede posen og kom hen til ham "bare så du ikke skal løbe to gange i det vejr, og når feberen først rammer, så vil man helst ikke forlade sengen."

Akande tog imod posen med et høfligt smil, "Mange tak, frøken, De er alt for vemlig" sagde han varmt, "Hvor meget skylder jeg Dem?" spurgte han og rakte efter sin pung

Angela nævnte et beløb der var væsentlig billigere end hvad man normalt ville betale for måneurt og som ikke inkluderede troldeurten eller drikken.

Akande blinkede overraskede og rynkede brynene, "Det var billigt, er De hel sikre?" spurgte han og takte lidt flere penge op

"Ak nej, det giver mig sådan kvaler at tjene på andres ulykke" sagde hun og tog det beløb hun havde nævnt fra hans hånd!

Akande smilte svagt, "De r et sjældent syn i en ellers uvenlig verden" sagde han, lidt overraskede

"Ak ja, men jeg mener at mørke avler mørke og lys avler lys.. og så må man jo sprede det lys man kan og holde mørket for døren" hun smilede varmt til ham.

Akande brummede og nikkede, "Det er en smuk tanke" gav han hende ret, "Det er en skam, at det sjældent betaler sig i virkeligheden"

"Fordi for mange giver efter for mørket" hun sukkede trist "folk vil hellere have retfærdighed end fred"

Akande brummede og nikkede lidt, "Og fordi fred leder til svaghed, og der altid er nogen, der vil udnytte svaghed" sagde han og spiste lidt af sin suppe

Angela så lidt overrasket på ham.. og smilede svagt "man kan jo få styrke i fællesskabet"

Akande trak lidt på skuldrene, "Det kan man" sagde han, "Men selv den styrke bliver også stærkere i ufred"

Angela rynkede brynene "det kan den.." sagde hun