Nu er De vel ikkke en heks, frøken? - Angela

Zarya var, ikke for første gang, taget ud for at undersøge en hekseanklage. Det var, igen, Angela Ziegler nogen havde brokket sig over, noget med en syg ko. Zarya havde informeret dem om, at kvæg ikke var byvagtens afdeling, men det havde ikke virket ... så nu måtte hun traske ud til udkanten af byen, hvor Angelas hytte lå. Hun løftede hånden og bankede på døren.

Angela åbnede den tunge trædør og smilede høfligt til Zarya "godformiddag Zarya" hilste hun med et venligt smil

Zarya brumede og smilte svagt tilbage, "Godformiddag Angela, jeg beklager at jeg forstyrre" sagde hun undskyldende

"Det er helt i orden Zarya, vil du indenfor?" tilbød hun

Zarya smilte til hende, "Hrm, jo tak. Det ville være rart" sagde hun og gik indenfor, "Det er ved at være blevet køligt"

"Forfærdeligt, vil du have en kop te?" tilbød hun

Zarya gik indenfor og nikkede lidt, "Da, det lyder godt" sagde hun med et smil, Angelas hytte var en af de bedre steder at skulle forbi

Angela smilede og fik lukket døren bag dem. Så skænkede hun hende et kop varm te "du tager bare en af de bløde stole"

Zarya smilte til hende, "Spasibo, Angela" sagde hun og satte sig, "Ja, De gætter jo nok, hvorfor jeg er her"

"Er det det sædvanlige, eller har det kolde vejr også fået det bedre af dig?" spurgte hun

"Det sædvanlige, er jeg bange for" sagde Zarya med et svagt suk, "Jeg beklager ulejligheden"

"Ah det skal du ikke tænke på, jeg nyder at få besøg, og hvis det giver folk ro i sjælen" hun tog en tår af sin egen te "hvad står anklagerne på denne gang?"

Zarya sukkede tungt, "Hr. Hansens ko er blevet syg" sagde hun træt

"Ah stakkels Hr. Hansen" sukkede hun og så beklagelig ud "og så lige op til vinteren.."

Zarya nikkede, lidt irriteret, "Hrm, da .. det syntes han også, og han insistere på, at der må være trolddom bag"

Angela sukkede beklagelig "ak ja, desperate mennesker kommer til desperate konklusioner.. mon ikke man alligevel burde besøge Hr. Hansen og se om man kunne gøre noget for at redde det arme kræ inden vinteren rigtigt tager fat?"

Zarya brummede og rystede lidt på hovedet, "De er for god af Dem, Angela"

"Vi må stå sammen i de hårde tider Zarya, og hvad hjælper det da nogen af os at Hr. Hansens ko skulle dø inden vinteren?" hun smilede lidt

Zarya brummede, "Hrm, det er vel rigtig nok" sagde hun, "Derfor er De stadig for god"

Angela smilede "oh Zarya nu smigrer du" sagde hun med et varmt smil

Zarya brummede, "Hrm, det er oprigtigt" forsikrrde hun og smilte lidt, "Jeg havde ikke, havde jeg været i Deres sted"

"Og derfor er det godt jeg du er vag tog jeg er urtekyndig. Så mister vi ikke så mange køer og de kriminelle for ikke lov at gå fri fordi de er kede af det.." hun smilede lidt

Zarya kom til at grine og nikkede, "Hrm, da, det tror jeg bestemt De har ret i"

Angela smilede varmt til hende

Zarya nikkede og grinte lidt, "Hrm, jeg ser at der som altid ikke er noget at komme efter"