Så dette er byvagtens smukkeste kvinde? - Zarya

Zarya rødmede dybt og blinkede overraskede ... Det havde hun overraskede meget lyst til .. Hun rynkede brynene, det var vist ikke passende, "Hrm ... det tror jeg ikke der kommer noget ud af"

Sombra smilede lidt "det er måske ikke sådan I tjekker for tyvekoster?"

Zarya brummede og så hende an, "Hrm, vi starter med at gennemsøge punge og tasker"

"Og hvilken dygtig tyv ville gemme noget der" sagde hun og rystede skuffet på hovedet

Zarya brummede og så hende lidt an, "Hrm" sagde hun og rystede lidt på hovedet, "De ville gøre klogt i selv at overdrage tyvekoster"

"Heldigvis for mig har jeg ingen tyvekoster" sagde hun med et skævt smil

Zarya sukkede og rystede lidt på hovedet, "Hrm, jeg ved ikke om jeg skal tro dig eller ej" sagde hun, lidt frustreret -.o

"Hvad gør dig i tvivl, mit ærlige ansigt eller mine overbevisende forklaringer?" spurgte hun med et skævt smil

Zarya kom til at grine, "Hrm, at De virker som en helt igennem uærlig kvinde"

Sombra kom til at grine "du er i sandhed en nådesløs kvinde" sagde hun

Zarya brummede lidt og rystede på hovedet af hende, "Hrm, det virker ikke på mig, det der"

"Ak, men kan man bebrejde en hjælpeløs kvinde at prøve?" spurgte hun og blinkede med øjenvipperne

Zarya brummede lidt irriteret, det udtryk burde ikke have set så godt ud, eller rent faktisk give Zarya lyst til at lade hende gå, "Da"

Sombra kom til at smile "er der da slet intet man kan gøre for at vinde Deres sympati?"

Zarya brummede, "Hrm, oprigtigt fortjene den" sagde hun og så bestemt på hende

Sombra poutede "sikke nogle krav.."

Zarya kom til at grine lidt, "Hrm, det er vist ret rimelige krav"

Sombra smilede lidt "er De altid en ærlig kvinde?"

Zarya nikkede bestemt, "Da" sagde hun og nikkede, "Ærlighed er bedst"

"Det kan jo få en i en pokkers masse problemer" sagde hun fornøjet

Zarya brummede og smilte lidt, "Kun hvis man har noget at skjule"

"Men har vi ikke alle det?" spurgte hun

"Net" sagde Zarya tilfreds, "Jeg har ikke"

"Så, lad os nu forestille sig at selve kongen, vores højtærede majestæt, han kom til Dem og han sagde: "Underskønne frøken, hvad synes de om min nye hår? Er det ikke så smukt som noget hår De har set?" men hans paryk lignede en gammel kones kosteskaft, skønt De ikke var i tvivl om at stoffet den var lavet af var mere værd end deres årsløn, hvad ville De så svare?" spurgte hun nysgerrigt

Zarya blinkede overraskede og kom til at grine, "Hrm" sagde hun og tænkte lidt, så smilte hun triumferende, "Jeg må desværre indrømme at jeg hverken forstår mig på hår eller mode, deres majæstat"