Efterlade et spor - Satya

Akande gik gennem de mørke gader med den stjålne kappe om skuldrene. Han havde lige udført det sóttende drab i ritualet og kunne allerede smage sejeren i munden. Snart ville han have den magt han skulle bruge til at besejre menneskehedens fjende, så længe han kunne overleve længe nok til at gøre det færdigt. For at sikre det, havde han brug for at få opmærksomheden afledt lidt, og derfor denne plan.

"Hvad gør De her?" Satyas stemme var kold og mistroisk. Skønt Akande ikke var inde på hendes grund, så var han tæt på... for tæt på. Og det var sent. Satya var ikke glade for folk der luskede rundt ved hendes hus om natten... hendes spisevaner gjorde sig bedst med at ingen så hende gå ind og ud.

Akandedrejede sig hurtigt mod stemmen og tog efter sit sværd, "Hvem er De?" forlangte han straks sat få af vide, i en stemme der ikke tplte modsigelser. Det pludselige spørgsmål havde givet ham et chock, men han skjulte det hurtigt bag en neutral facade.

Satya så overrasket på Akande da hun genkendte manden. Det var ham hun havde bidt. Hun så på ham med smalle øjne, da han krævede svar af hende "De svare mit spørgsmål først."

Akande rettede sig op og så overkegent ned på hende, "Jeg svare ikke på spørgsmål fra folk som Dem" sagde han, "Men De kunne finde Dem selv i alvorlige problemer hvis ikke De svare på mit"

Satyas blik blev faretruende og hun tog et skridt imod ham "det er Dem der lusker rundt ved min ejendom." sagde hun

Akande så koldt på hende og rykkede sig ikke, "Det er Dem der kræver noget af mig i min by"

"Deres by?" fnøs hun og lod kort blikket glide ned af ham "jeg mindes ikke at have set Dem før"

Akandeså overlegent på hende, "eg er færst kommet til for byeligt, hvilket jeg vile tro De havde hørt om"

"Det mindes jeg ikke." sagde hun køligt

"Så har De ikke fulgt godt nok med" sagde han roligt og så hende vurderende an

"Jeg gør mig ikke i småborgerlig sladder." sagde hun værdigt.

Akande kom til at smile lidt og så hende an, "Og hvem er De da, at De ikke behøver gå op i, hvad der sker i byen?"

Satya var ikke glad for alligevel at besvare spørgsmålet først, men skammede sig heller ikke over sit navn og rygte "Satya Vaswani. Det er mit hjem De så sent lusker omkring."

Akandeså overraskede på hende, var det glaspusteren? Han rynkede brynene og så hende an, "De er den kendte, men mystiske, glaspuster?"

Satya hævede et øjenbryn, mystiske? Hun nikkede kort "det er jeg."

Akandeså hende indgående an og nikkede kort, "Hrm, det var ikke det indtryk jeg havde fået af Dem" sagde han og rynkede brynene mere .. nu, da han så nærmere på kvinden gik det op for ham, at han havde ste hende før

Satya fnøs "hvilket indtryk havde De da fået af mig?" spurgte hun og så skeptisk på manden der 'ejede' byen.

Akande rynkede brynene mere .. det var kvinden fra hans drøm, "Ikke så skøn at se på" sagde han oprigtigt

Satya blinkede lidt overrasket med øjnene og fnøs "prøver De Dem nu med smiger?" e.e

Akandekom til at smile lidt og rystede på hovedet, "Jeg svarede bare på deres spørgsmål, frøken" sagde han, "Og jeg beder dem undskylde mine manere, jeg er ikke vant til at blive udfordret"

Satya fnøs og så ikke imponeret ud. "Hvad gør De her?"

Akande så lidt på hende, "Jeg var ude og trække lidt frisk luft .. tillad mig at præsentere mig. Baron Akande Ogundimu"

"Baron?" Satya så vurderende på ham.. det forklarede hende pæne klæder og aura af magt. Hun nikkede kort "Satya Vaswani."

Akandesmilte høfligt til hende, "Mig en ære at gøre deres bekendtskab, frøken" .. hvorfor havde han haft drømme om glaspusteren?