Ikke den grønne! - Fareeha

Fareeha rystede på hovedet, "Nej, jeg skulle have været mere forsigtig, og der er ingen undskyldning for min opførsel"

Angela smilede lidt "det er bestemt en undskyldning for din opførsel og din opførsel er intet at undskylde for"

Fareeha lavede en uenig lyd, "Jeh opførte mig upassende ..."

Angela smilede lidt "intet rigtigt upassende" forsikrede hun "højest spøjs"

Fareeha rynkede brynene, "... er De sikker?" spurgte hun, sådan huskede hun det ikke ...

"Ja" forsikrede hun med et smil

Fareeha nikkede tøvende og rynkede brynene mere, ".. Hvorfor er jeg i Deres seng?"

Angela rødmede, pludselig fuld af dårlig samvittighed "u-uhm, jeg tænkte at søvn nok var det mest effektive for at få effekten væk, men du insisterede på ikke at ligge her alene, og jeg tænkte at det vel var lige så godt om jeg var her som hvis du var alene, du virkede opsat på at jeg ikke skulle sove et andet sted."

Fareeha blinkede og rødmede dybt .. hun gemte ansigtet i puden, "... De lovede jeg ike var upassende"

Angela kom til at smile.. Fareeha var utroligt kær.. hvordan den kvinde kunne skifte mellem sexet og alvorlig, til adorable på få sekunder var næsten magisk i sig selv. Hun nussede hende på armen "jeg føler da det var betænksomt af dig at du ikke ville lade mig sove i stolen"

Fareeha rødmede og nikkede tøvende .. hun sank en klump, "Jeg er glad for De ser det sådan" sagde hun, selvom det bestemt ikke var det Fareeha havde tænkt på, hun havde bare ønsket Angelas nærhed

Angela smilede beroligende til hende "du har intet at skamme dig over"

Fareeha rødmede mere og smilte lidt usillert tilbage, ".. tak" .. men det havde hun!

Angela nussede hende blidt på armen.. "desuden var det min eliksir"

Fareeha tøvede og rødmede, ".. men det var stadig mine handlinger" sagde hun, hun vidste jo godt at hun havde haft lyst til det

"Men påvirket af eliksiren" lovede hun

Fareeha tøvede og nikkede langsomt, "... Hvad bruger man den type eliksir til?"

"Man får lidt af det til at berolige folk i uheldige situationer.." sagde hun "hvis de har slemme smerter eller er døende."

"Oh" sagde Fareeha og nikkede tøvende, ".. ja, det kunne jeg godt forestille mog"

Angela nikkede "heldigvis kan folk ofte nås at reddes"

Fareeha nikkede og smilte svagt, "Især når det er Dem der prøver"

"Mange tak" sagde hun og smilede varmt

Fareeha rødmede lidt, "Det er bare sandheden"

Angela smilede "det er jeg glad for du synes"

"Selvfølgelig gør jeg det" sagde hun med et varmt smil til hende