Det må De ikke på åben gade ... oh - Sombra

"Det tror jeg" mumlede hun "hun greb fat i mig, og så snart hun bed mig var det... jeg ved ikke.. som om hele min krop brændte i nydelse og det var svært at fokusere.. jeg vidste jeg var ved at dø, og en del af mig var helt ok med at dø sådan hvis bare følelsen ville blive ved lidt endnu..."

Zarya så chokeret på hende og kneb øjnene sammen i vrede, "Vi må have fat på hende!"

Sombra rynkede brynene "jeg ved ikke om jeg har kræfter til at gå på monsterjagt lige nu" sagde hun ærligt

Zarya rynkede brynene og så på hende, "Hrm, net .. selvfølgelig ikke" sagde hun, "Vi skal have Dem i sikkerhed først"

Sombra rynkede brynene og så op på hende "du tager ikke ud efter den ting alene"

Zarya brummede, "Der er ikke tid til at vække de andre vagt, og De selv skal ikke sættes i yderligere fare" sagde hun bestemt

"Den slår dig ihjel, vampyrer er stærke og kan ikke slås ihjel af hvad som helst" protesterede hun "du går ingen steder"

Zarya brummede, "Jeg bliver nødt til at gøre noget" sagde hun bestemt, "Jeg er også stærk"

"Man kan ikke slå dem ihjel" sagde hun og holdt fast om hende "du går ingen steder"

Zarya brummede, "Så må jeg bare anholde hende" sahde hun bestemt, "De kan vel sættes i fægsel"

Sombra fnøs "nej de kan ej, har du hørt om en vampyr i fængsel?"

Zarya brummede, "Ikke endnu" sagde hun og så bestemt på hende, "Men jeg har ike tænkt mig at lade dette angreb gå ustraffet"

Sombra rystede lidt på hovedet "der skete ikke noget" sagde hun

Zarya rynkede brynene, "Det er ikke sandt" sagde hun, "De er såret og svækket .. og De sagde selv hun ville have dræbt Dem"

"Ja, det må man formode" mumlede hun "mærkerne ligner dem fra de andre ofre, ikke?" hun strakte halsen så Zarya kunne se ordenligt

Zarya rynkede brynene og brød sig slet slet ikke om at se de mærker på Sombras hals, "Hrm .. da" sagde hun utilfredst, "Det gør de"

Sombra nikkede lidt "så må man vel gå ud fra det var planen" hun rynkede brynene.. imens hun stadig hvilede sig mod Zarya. Var hun blevet valgt ved et tilfælde? Eller havde nogen godt regnet ud at hun var på sporet af dem? Hvem? Glaspusteren?

Zarya lagde en arm om hende og så utilfredst frem for sig, "Hrm .. fik De set hendes ansigt?"

"Nej" sagde hun tænksomt...

Zarya brummede, "Hrm .. så må vi finde et sted De kan opholde Dem i sikkerhed"

"Kroen er fint" sagde hun og prøvede at stå selv, hendes kræfter var ved at komme tilbage

Zarya holdt bestemt om hende, "Net, hvis De var specielt udvalgt, eller hun vil færdiggøre det senere, kan De ikke være på kroen" sagde hun og begyndte at gå mod sit hus

Sombra blinkede med øjnene "jeg er næppe specielt udvalgt" sagde hun, dog ikke sikker "og jeg har folk der skal vide det her"

Zarya brummede, "Ikke før De har hvilet Dem" sagde hun bestemt, "Og det kan De ikke gøre på kroen"

Sombra så uenigt på hende "hvor ellers?"