Til fest - Amélie

På et herregods uden for en nærliggende by, omgivet af den samme skov der også omgav Adlersbrunn, var der indkaldt til fest. Alle der var noget i en radius af flere mile var blevet inviteret .. og da det kun var disse uvigtige småbyer der lå i det område, betød det at den mest imponerende gæst var Akande Ogundimu. Resten var, at best, små adelige .. eller betydningsfulde købmænd.

Akande så sig om i den sparsomt pyntede 'sal', hvis man da kunne kalde den det, og på de sparsomt pyntede mennesker. Ja, moden fra hovedstaden var bestemt ikke nået herud.

Amélie trådte, fashionably late, ind til festen. Hun kastede et uinteresseret blik rundt i lokalet... som hun havde forventet var der ingen der var værd at tale med. Folks tøj var bedre end i Adlersbrunn, men intet der nærmede sig det fra hovedstaden og da slet ikke den mageløse kjole hun selv havde iklædt sig. Gabriel var i sandhed en kunstner med tøj og hun kunne ikke se sig selv få lavet sig et sæt tøj hos en anden foreløbig.

Påklædning:

Akande så uinteresseret mod dørene, da de gik op og endnu en, garanteret uvigtig, gæst ankom. Han blev dog overraskede, da han så kvinden. Som den eneste havde hun formåede i det mindste at klæde sig nogenlunde. Han kastede et kort blik omkring sig, hvis han stod alene meget længere ville han ende med at være tvunget til at snakke med en eller anden tåbelig herremand om køer eller landbrug. Nej, bedre at snakke med den nytilkomne. Han gik mod hende i mængden, "Godaften frøken"

Amélie var ikke overrasket over den øjeblikkelige opmærksomhed. Hun var dog overrasket, da den der havde opsøgt hende var betydeligt bedre klædt en resten af selskabet og bar en hvis aura af autoritet. Hun nikkede høfligt til ham "godaften."

Akande bukkede høfligt for hende, "Baron Akande Ogundimu til Deres tjeneste, frøken" præsenterede han sig

Amélie så lidt interesseret på Akande, baron? "Amélie Guillard" svarede hun og nejede for ham .

Akande sendte kvinden et høfligt smil, "De må bestemt være ny her på egnene, jeg er sikker på jeg ville have mindes at støde på Dem før" sagde han, mens han prøvede at placere navnet

"Jeg er nytilkommen" svarede hun og nikkede kort "jeg er blot for nyligt flyttet til Adlersbrunn."

Akande blinkede overraskede og kom til at grine lidt, "Ser man det, det selv samme er jeg .. må man spørger hvor i byen De har bopæl?"

"Jeg har overtaget min afdøde onkels hjem, købmand -navn- -gadenavn-" hun så Akande lidt an "hvis De er en baron, må De næsten være ejeren af 'navn'slottet."

Akande nikkede, det gav mening, han havde ikke været meget inde i byen, "Ah, ja det er helt rigtig gættet" sagde han og smilte svagt, "Det er mig der ejer slottet"

"En prægtig bygning, jeg har set det på mine jagter." sagde hun og så ham an.

Akande smilede lidt og nikkede, "Ja, det er et udemærket slot" sagde han og så hende an, "De ridder?"

"Oui." svarede Amélie og nikkede en enkelt gang "en af mine passioner."

Akande nikkede, "Ridning er også en fornem disciplin" sagde han enigt, "Og ikke mindst når den sættes sammen med jagt"

Amélie nikkede og så ham an "jæger De selv?"

Akande kom til at smile lidt og nikkede, "Ja, det gør jeg, når jeg har muligheden"

Amélie nikkede og så ham an. "De har ikke boet i byen længe hvis jeg husker rigtigt?"

Akande rystede på hovedet, "Nej, det er helt korrekt" medgav han, ikke helt utilfreds med at kvinden havde hørt om ham, "Jeg er flyttede til for nyeligt, selvom slottet har været i min familie længe"

Amélie nikkede og så ham an "det er fortrøstende at der er et anstændigt menneske mellem forsamlingen"

Akande kom til at smile og nikkede enigt, "Ja, jeg kan kun sige det samme ... de har reddet min aften"

Amélie sendte ham et kort smil "det glæder mig."

Akande nikkede og smilte tilbage, "Det glæder i sandhed også mig, jeg håber De ikke har noget imod jeg lægger beslag på deres selskab store dele af aftenen .. jeg tåler ikke at høre mere om jordbrug"

Amélie rystede kort på hovedet "De skal være velkommen."

Akande nikkede med et svagt smil om læberne, "Det glæder mig" sagde han og bød hende sin arm, "Vil De gøre mig dem fornøjelse at gøre mig selskab på balkonen?"