Angrebet! - Symmetra

Akande var ude og gå i byen, på endnu en af sine natlige udflugter. Han havde endnu mere brug for den friske luft end før ... det havde aldrig været planene at blive forelskede, men han frygtede at det alligevel var det der var ved at ske.

Laurits lurrede i skyggerne og holdt øje med sit bytte. Han var kommet for at tage hævn over monsterjægeren, men først måtte han indtage føde og blive stærkere

Satya var ude og gå en tur... tankerne om baronen var kommet til hende for ofte... ofte nok til at hun havde taget sig selv i at lave hans ansigt af glas.. det havde dog været for meget. Hvad ville han ikke tænke om hende. Besluttet havde hun stoppet sit projekt og forladt huset!

Akande så op på natten og prøvede at lade sig distrahere af stjernene, men også de mindede ham om den smukke kvinde .. med et svagt suk indså han, at han ikke havde andet valg end at spørge om hendes hånd og risikere ydmygelse ...

Og det var nu Laurits sprang frem fra skyggerne og trak Akande ind mod sig!

Satya troede hun så syner. Der stod Akande jo. Et øjeblik overvejede hun at gå en anden retning, i håb om at han ikke havde set hende, da en skikkelse sprang på ham bag fra. Hun spærrede øjnene op og løb hurtigt der hen!

Akande spærrede øjnene op og skulle til at smide sin angriber af, da han mærkede tænder synke ind i sin hals, en vampyr! Før han nåede at gøre mere, skete der to ting, han fik øje på Satya og mærkede øjeblikkeligt bekymring for hendes sikkerhed, og han blev fyldt af en underlig form for seksuel nydelse, der gjorde det umuligt at bevæge sig

Vampyren bed sit mål!

Satya snerrede "slip ham!" sagde hun og bevægede sig hurtigt om bag vampyren og trak ham fra Akande!

Akande spærrede øjnene op, han havde lyst til at råbe til hende at hun skulle flygte, men hans mund ville ikke lystre.

Vanpyren blev revet væk og snerrede vredt af hende, "Han var min!"

"De er på mit territorie" snerrede hun og så på vampyren med kolde øjne "alle der er her, er mine."

Akande tog sig chokeret til halsen og så på Satya og vampyren .. hvad foregik der?

Vampyren hvæste af hende med røde øjne, "Jeg skal bare brug en"

"Nej" sagde hun og hvæste af ham "han er min."

Akande følte sig både smigret og forvirret .. hvad lavede Satya?

Vampyren hvæste igen, "Så må ddø!" og sprang på hende!

Satya snerrede og angreb også! Hun undveg den angribende vampyrs slag og greb fat om hans nakke!

Akande spærrede øjnene op og tog et skridt baglæns ... på den ene side havde han lyst til at forsvare Satya .. på den anden side, ja .. så virkede hun til at klare sig, og der var noget over hende ...

Satya holdt den anden vampyr i et jerngreb og bed ham i halsen.

Akande så chokeret på hende, hun havde bidt ham?! .. betød det?

Den anden vampyr kæmpede imod, men ikke længe .. han slap et frustreret og tændt støn

Satya fnøs af den anden vampyr.. hun holdt ham fast og drak til hun mærkede et snit til at afslutte jobbet.. så trak hun hovedet fra hans krop!..... og han blev til støv i hendes greb..

Akande tog chokeret et skridt væk .. hun havde dræbt monsteret, men .. "De er en vampyr" sagde han og prøvede at lyde fattet

Satya der var i færd med at børste støvet fra sit tøj, vendte sine nu blodrøde øjne imod Akande og rynkede brynene... det var der jo næppe en vej udenom nu. ".. Som De ser."

Akande tog et skridt væk fra hende og kneb øjnene sammen, "Hvorfor redede De mig?" forlangte han

Satya så lidt overrasket ud og mærkede sig selv rødme. Pokkers blodindtagen der normalt holdt det slags. Hun fnøs og lagde armene over kors "det gjorde jeg ikke" sagde hun og vendte blikket væk.

Akande blinkede overraskede og rynkede brynene, det var ikke det svar han havde regnet med .. ".. Jo De gjorde"

Satya fnøs "det havde intet med Dem at gøre, jeg beskyttede blot mit territorie" sagde hun bestemt

Akande tøvede og rynkede brynene, "Hvis det er tiæfældet, er det ikke et smart træk af informere mig"

"Jeg er ikke bange for Dem" fnøs hun e.e

Akande rettede sig lidt op, en smule fornærmet, "Det gør De klogt i at være" sagde han og tog efter sit sværd