En jæger i natten - Symmetra

Det ar nat og Gabriel havde igen mærket den nye sult kalde. Selvom tanken om, hvad han var og hvad han gjorde ved andre mennesker, stadig fik det til at vende sig i ham, fulgte han gang på gang det foruroligende kald af blod. Han havde bevæget sig gennem natten som en skygge og udset sig et offer. Så snart manden var alene, havde Gabriel dækket trukket ham ind i en gyde og hurtigt og effektivt drukket hans blod og sløret hans minder, så han ikke behøvede tage mandens liv. Angela havde været meget bestemt med ikke at tage liv.

Satya holdt øje med den kappeklædte mand der jagede på hendes område. Hun kom med en lydløs og hurtigt bevægelse frem fra skyggerne og stod nu foran ham. "Hvad tror De at De foretager Dem?"

Det gav et sæt i Gabriel, det var ikke lykkedes nogen at snige sig op på ham siden hans forvandling. Med en utilfreds lyd så han mod kvinden, "Måneskins tur" sagde han sarkastisk, "Og De selv?"

"De jæger" sagde hun og hendes øjne lyste røde "på mit område."

Gabriel så overraskede på kvinden, hvis øjne lyste, "Dit område?" spurgte han, "Jeg var ikke klar over at byens gader tilhørte andre end kongen"

Satya fnøs og så på ham "en vampyr der taler om kongen som autoritet" hun så undersøgende på ham "du er ung"

Gabriel så lidt irriteret på hende og rettede sig lidt op, "Jeg er ikke gammel, det er sandt" sagde han fornærmet

"Hvad driver unge vampyrer til denne her by?" spurgte hun og så på ham med smalle øjne "hvem har skabt dig?"

Gabriel så hende lidt an, "Hvem har skabt dig? Hvad laver du her?" spurgte han i stedet for at svare

"Hans navn var Vishkar" sagde hun og så ham lidt an "jeg bor her og har boet her længe. Dette er min del af byen. Her jæger kun jeg."

Gabriel brummede lidt overraskede, han havde ikke forventet et svar, "Jeg har inen skaber" sagde han så og rettede skuldrene, "Det var mig ikke bekendt at dele af byen var tilegnet visse vampyrer"

"Alle har en skaber" sagde hun og så ham lidt an "men selvfølgelig kan en uforsvarlig sjæl have efterladt en nyskabt alene."

Gabriel så undersøgende på hende, "Ja" gan han rey, "Det kunne de godt"

Satya så ham an "byen er delt op" sagde hun så "denne del er min."

Gabriel brummede lidt og så sig om, så nikkede han, "Hvor stor en del, betragter du som din?"

Satya beskrev kort og enkelt hvor hendes del af byen gik til.

Gabriel nikkede, "Så vil jeg da se om ikke det er mig muligt at jage andre steder"

Satya nikkede og så ham kort an "og prøv at undgå at dræbe" sagde hun "vi er ikke interesseret i at tiltrække jægere"

Gabriel nikkede, "Jeg dræber i forvejen ikke" sagde han og lod blikket glide over hende, "Dræber du aldrig?"

"Jo." svarede Satya og så ham an "men sjældent spilder jeg kræfter på at dræbe mennesker."

Gabriel så uimponeret på hende "Havde jeg ikke allerede været død, var jeg nok omkommet af skræk. Heldigvis, for os begge vil jeg tro, har jeg ikke interesse i at kæmpe med Den"

Satya så ham an og nikkede kort "hvis De holder Dem fra min del af byen og ellers ikke skaber problemer, bliver det heller ikke nødvendigt."

Gabriel så hende lidt an og fnøs svagt, "Det vil jeg da prøve at tænke på, når jeg går ude om natten"

"Godt." sagde hun køligt.

Gabriel nikkede og så hende lidt an, "Er der andet jeg burde vide om byens natteliv?"