Ude og jage! - Amélie

Jægeren sneg sig gennem mørket og den tykke underskov. Hun bevægede sig lydløst som en skygge og efterlod ikke andet spor bag sig end vinden fra hendes .. passering? Nej .. det var ikke et ord .. uhm .. og efterlod sig ikke andet spor end et svagt vindpust.

En lyd fra krattet rev Lena ud af sin indre monolog og hun så hurtigt mod lyden. Nu var det nu. Jægeren havde fået øje på sit bytte, snart ville det uheldige vildt være ned lagt ...

Lena frendrog sin slynge og en tilpas størelse sten og listede nærmere, der!

"Awww!" udbrød hun overraskede, da et lille pindsvin på nattetur blev oplyst af månenes lys, "Hej med dig" hviskede hun og satte sig på hug og pakkede slyngen væk, "Bare rolig, jægere spiser ikke pindsvin".

Amélie red igennem skoven, imens hun spejdede igennem mørket... da en duft fangede hendes opmærksomhed. Et menneske? Her ude, så sent? Hendes tanker gik til monsterjægeren, men hun synes ikke at det var den samme duft... dog satte hun alligevel hesten i gang og prøvede ikke at lave for megen støj.

Lena smilte lidt og brugte noget tid på at kigge på det lille pindsvin, men da det jo ikke var små pindsvin hun skulle jage, besluttede hun sig snart for at drage videre, "Farvel pindsvin" hviskede hun, "Held og lykke med at finde mad". Igen svarede det ikke.

Amélie steg af hesten, da hun hørte en hviskende stemme. Der foregik noget. Lydløst bevægede hun sig igennem mørket og nærmere mennesket.. med den lokkende duft.

Lena smilte lidt og fortsatte din snigen efter bytte! Hun fandt igen skyngen frem, hvis der nu skulle komme noget

Amélie fik øje på Lena og så et øjeblik forundret på pigen... og så startede hendes jagtinstinkter... hun havde haft lyst til at smage hende siden hun mødte hende på kroen, og nu var hun alene hvor ingen ville vide bedre... hun bevægede sig efter hende... imens hun mærkede en underlig... tvivl vokse.

Lena 'sneg' sig gennem skoven, "Jægeren var på udkig efter bytte" hviskede hun lavt, da hun var begyndt at kede sig lidt, "Og der! Hvad var det?" hviskede hun dramatisk og bøjede sig ned, "Intet bytte, blot en bille" .. hun blev dog alligevel siddende og kiggede lidt på billen

Amélie blev trukket ud af sin trang til blod og måtte stoppe sig selv fra at le. Hun stoppede op bag pigen og kom til at smile lidt... "godaften frøken Oxton."

Det gav et sæt i Lena og hun snurrede rundt med en forskrækket lyd, "F-frøken Guillard?!"

Amélie så på Lena med et tilfreds smirk. Det var altid en fornøjelse at sætte skræk i de dødelige. Hun lod et kort øjeblik blikket hvile på Lenas 'våben' og så tilbage på hendes ansigt "hvad laver De helt her ude frøken Oxton? Alene.."

Lena blinkede og rødmede, hun havde opdaget hende! .. lidt forsinket gemte hun våbenet væk, "... ugm ... går tur?" Løj hun forlegent

Amélie lavede en vurderende lyd og gik med rolige skridt rundt om hende, imens hun betragtede hende "det er farligt at gå alene i skoven frøken Oxton."

Lena gjorde sit bedste for at følge hende med øjnene, "Ej .. jeg har altså været herude før, og der sker ikke noget" sagde hun, "Man skal bare være lidt forsigtig"

Amélie trådte tættere på hende "er De forsigtigt frøken Oxton?"

Lena rødmede mere ... wow, hun var tæt på nu .. Hun sank en klump og nikkede, mens hun så på hende med store øjne, ".. Ja"

"Der er mange ting i en mørk skov der kunne finde på at sætte tænderne i en ung kvinde" sagde hun og lod blikket glide ned af hende

Lena rødmede dybt, da hendes tanker jo måske ikke gik mod den samme slags bid som Amélie, "O-oh ... hv-hvilke ting?" o///o

"Ulve, bjørne..." hun lod blikket hvile kort på hendes hals "og det der er værre."

Lena nikkede og så tryllebundet på hende, "O-oh ... m-men bare man er forsigtig med d-de der ulve og bjørne ..."

"Det er ikke ulvene og bjørnene De skal frygte mest frøken.." sagde hun og tog slyngen fra hendes hånd "denne vil ikke hjælpe Dem."

Lena blinkede og rødmede, "O-oh .. uhm .." hun sank en klump, "E-ej .. j-jeg tror altså jeg klare mig" sagde hun, ig mærkede et underligt sug i maven, da hun rørte hendes hånd

Amélie så hende kort an.. og lagde så blidt slyngen tilbage i hendes hånd.

Lena tog den forvirret og rødmede, "Uhm ... M-men .. hv-hvis De skulle være bekymret, m-må D-De da gerne blive ig holde mig sikker!"

Amélie blinkede kort med øjnene "jeg?" spurgte hun... folk følte normalt en angst i hendes nærhver. Pigen måtte kunne føle at hun ikke burde være med hende. Hun så hende an, interesseret.

Lena rødmede dybt og nikkede, før hun mistede modet, "J-ja, D-Dem, luv!" sagde hun hurtigt og flyttede lidt på fødderne, "Uhm .. m-man kunne jo f-føle sig helt utryg alene i skoven ...."