Syg? - Amélie

Lena havde tænkt længe og grundigt over Spmbras ord ig havde til sidst besluttet, at det ikke kunne skade at prøve at skabe lidt kontakt. Hun havde derfor fået en af sin moders bedste tærter og var taget over til Amélie med undskyldningen at hun ville takke for liftet hjem. Med kagen under armen bankede hun på døren til den gamle købmands hus.

Der gik noget tid med stilhed. Der var ikke lys i huset og der virkede ikke til at der ville blive åbnet. Så lød det som ol noget væltede det inde og lavmeldt snak.

Lena tøvede og bankede igen, højere denne gang, "Er alt som det skal være?" Kaldte hun bekymret gennem døren, og overvejede om hun burde se om hun selv kunne komme ind

Der gik lidt tid, så blev døren åbnet af Amélie. Hun stod lænet op af dørkammen, klædt i en lang, hvid skjorte og et åar silkebukser. Hendes blik afslørede forvirring "frøken Oxton?" Hilste hun

Lena så overraskede på hende og rødmede, hun havde ikke meget tøj på! "O-oh, h-hej" stammede hun, "Er De ok?"

Amélie rynkede brynene og så lidt på hende.. "jeg klare mig" informerede hun, men der var ikke så meget kræft bag hendes stemme

Lena så lidt overraskede og bekymrede på hende, "Er De blevet syg, luv?" Spurgte hun

Amélie fnøs "Jeg bliver ikke syg" svarede en udmattet og Sick sounding Amélie

Lena skyndte sig ind til hende, "De lyder syg" sagde hun bekymret og prøvede at støtte hende, "Så har De brug for hvile"

Amélie så forvirret på Lena der kom uinviteret ind og lænede sig tungt imod hende "jeg klare mig" protesterede hun

Lena støttede hende, "Selvfølgelig gør De det, luv" sagde hun og guidede hende forsigtigt mod sengen

Amélie støttede sig mod Lena og fulgte med ind til den redte seng

Lena fik hende forsigtigt ned at ligge, "De bliver altså nød til at hvile Dem, når De har det sådan" formanede hun

Amélie fnøs "det er ikke nødvendigt" sagde hun og mærkede den tunge ,unaturlige kræft over sig

Lena nikkede og skubbede hende blidt, men bestemt ned og ligge, "jo, så laver jeg noget te"

Amélie så op på hende og rynkede brynene lidt "er De bekymret?"

Lena rødmede, ".. s-selvfølgelig, De er syg"

Amélie betragtede den rødmende pige "hvad bestiller De her?"

"Oh" sagde Lena og rødmede lidt mere, "jo .. uhm ... Jeg ville sige tak for rideturen ... uhm .. så jeg kom forbi med tærte"

"En tærte?" Hun så interesseret på hende.. på trods af ikke at have energi til at bevæge sig "De har tænkt på mig"

Lena rødmede og nikkede genert, ".. s-selvfølgelig har jeg det"

Amélie smilede svagt og lukkede udmattet øjnene idet hun gøs "mh, selvfølgelig?" Spurgte hun

Lenarødmede lidt mere, ".. uhm .. j-ja? Sk-skulle jeg ikke det?" spurgte hun lidt usikkert og stillede tærten på et bord

"I don't mind you thinking of me chérie" mumlede hun og gøs lidt.. underlig trang til at pakke sig ind i tæpper som næppe ville gøre hende varm.

Lena rødmede, "O-oh .. g-godt" sagde hun og så bekymret på hende, "Er De kold, luv? Skal jeg ikke finde Dem nogle flere tæpper?" spurgte hun og satte afsted efter tæpper, før hun fik svar