Fuck børn - Amélie

Gabriel gik gennem mængderne på markedspladsen og så sig om efter noget stof. Han havde hørt at der skulle være kommet en af de mere respektable stofhandlere til byen og slået en vogn op på pladsen mellem de andre sælgere. Som en ny ting, var han ikke længere i stand til at udstå direkte sollys, og havde derfor set sig nødsaget til at bære en af de parasoller fine damer gik med for ikke at skade deres hud. Iden var ham egentligt imopd, men da alternativt var svære forbrandinger havde han ikke noget valg.

Amélie stillede sig ved siden af Gabriel, men med gode tre meter imellem dem, og lod blikket glide over stofhandlerens vare. Hvad man kunne få i den lille by var næsten latterligt, men der var enkelte der var dygtige nok til håndværket, at hvis man havde det rigtige stof kunne de lave helt brugbare klæder. Hun lod kort blikket hvile på den herre der stod lidt fra hende. Noget ved hans væsen havde vakt hendes interesse.

Gabriel gik lidt tættere på noget af stoffet, et mørkerødt stykke silke, og lod hænderne glide over det. Han brummede anerkendende, det var i god kvalitet og ville stå godt ind i hans gadarobe ... han rynkede brynene lidt, følelsen af at blive kigget på havde pludselig ramt ham. Han kastede et blik over skulderen og fik øje på en kvinde, der fangede has blik.

Amélie lå blikket glide ned af manden med et anerkendende blik. Manden havde smag. Hvilket var et sjældent syn i den lille by. Et øjeblik overvejede hun hvorfor hun ikke før havde set ham, men måtte så erkende at hun ikke var gået nok ud til at kunne være stødt på ham ved andet end held. Da han kiggede på hende, nikkede hun kort til ham.

Gabriel smilte høfligt til kvinden, der overraskende nok var upåklageligt klædt. Han nikkede kort tilbage, "Er De også på markede efter stof?"! spurgte han høfligt

"Oui." svarede Amélie og nikkede en enkelt gang. Hun lod kort blikket glide over stoffet "jeg havde hørt der skulle være noget her af interesse. Jeg er tilfreds over at se at det er korrekt."

Gabriel nikkede i enighed, "Ja, det var også disse rygter der havde nået mig" sagde han og smilte lidt, "Og stoffet her er tilfredstillende, ja"

Amélie nikkede og så kort på noget af silken "oui, jeg står og mangler materiale til e-" hun blev afbrudt da et par skrigende unger kom løbende forbi, og en af dem ramte Amélies jakke og sad fast! "Woah undskyld frue!" sagde drengen og trak til med at sin kraft, så stoffet lavede en høj, flænsende lyd i det da gav efter og drengen pilede efter sin ven

Amélie så chokeret ned på sin jakke og bandede en masse eder på fransk imens hun så blodtørstigt efter barnet!

Gabriel så chokeret på ulykken og bandde, "Børn" brummede han og rystede på hovedet. I et hurtigt skridt var han over ved Amélies side, "Hvad skete der, frøken?" spurgte han og så bekymret på hendes jakke

Amélie så ned på sin jakke der havde fået en stor flænge... "forbandede unge" sagde hun og lod Gabriel se kappens tilstand

Gabriel nikkede enigt og undersøgte den, ".. sikke en skam, og sådan et fint stykke klæde" sagde han og sukkede, ".. Har De en skrædder, De kan kontakte?"

"Ikke i byen" sagde hun opgivende og fnøs "jeg må vente til jeg anlægger besøg ved hovedstaden."

Gabriel nikkede og tøvede kort, ".. Hvis du skulle være interesseret, vil jeg gerne stille mig til rådighed" sagde han alvorligt, "Jeg er ingen skrædder, men heller ikke helt ubegavet, når det kommer til stof og klæder"

Amélie så lidt overrasket på Gabriel og rynkede brynene... "har De noget de har lavet?" spurgte hun

Gabriel kom til at smile og rettede sig lidt op, "Jeg har personligt stået for udformningen af disse klæder"

Amélie blinkede med øjnene og så med fornyet interesse på Gabriel. Hun gik en runde omkring ham og 'hm'ede tilfreds "ikke en skrædder siger De.. De er for beskeden." sagde hun og stoppede op. "Deres evner overgår langt byens skrædder."

Gabriel smilede smigret og nikkede svagt, "De smigrer" sagde han tilfredst og rettede sig lidt mere op, så tøjet tog sig bedre ud

"Kun med sandheden min herre, jeg gør mig ikke i smiskerier." sagde hun og så igen på tøjet med et tilfreds blik "jo, De må bestemt gerne tage et kig på min jakke. Faktisk er jeg her for at købe materiale til en ny dragt jeg havde tænkt mig, skrædderen i byen var hvad jeg ville nøjes med, men hvis de er til rådighed... jeg skal nok betale Dem godt" hun så på ham

Gabriel brummede smigret og havde svært ved ikke at kunne lide denne kvinde. Han nikkede alvorligt, "Det er jeg, jeg har ikke meget andet at fordrive tiden med i disse dage" sagde han og så interesseret på hende, "Hvad er det for en dragt de ønsker lavet?"

"Jeg skal snart til en fest ser De, og jeg mangler en kjole" sagde hun og så tænksom ud "kan jo ikke møde op og blive beskyldt for at være umoderne.."

Gabriel nikkede alvorligt, "Så vil jeg vove at påstå du er kommet til den rigtige, jeg skal fremstille Dem en kjole ingen kunne sige et ondt ord imod" han smilte skævt, "Bortset selvfølgelig fra, hvordan den overstråler alle andres"

Amélie smilede tilfreds "det kan jeg lide at høre." sagde hun og betragtede manden. "Amélie Guillard, a pleasure meeting you monsieur..?"

Gabriel bukkede yndefuldt for hende, "Gabriel Reyes, pensioneret generel i hæren" præsenterede han dig og tog hendes hånd og agav den et blidt kys

Amélie lod ham og nejede så blidt som svar "hvor kan jeg træffe Dem for at snakke detaljer?"

Gabriel nikkede, "Selvfølgelig, De er velkommen forbi min bolig, nå end De har tid" sagde han, "Jeg bor over på hjørnet af -vejnavn-"