Ude og jage! - Amélie

Lena rødmede og rystede på hovedet, "N-nej! Det er altså ikke bare smiger, De ville s-sikketr være en smuk gammel dame!"

Amélie smilede lidt, det fandt de nu aldrig ud af. "Den slags kan være svært at forudse" sagde hun og lod blikket hvile på hende.

Lena rødmede, "D-det er jeg altså helt sikker på" sagde hun bestemt, "Sådan med langt, hvidt hår ..."

Amélie grinede svagt "hm, måske." sagde hun fornøjet, men var nu tilfreds med ikke at blive ældre.

Lena nikkede og grinte lidt, "Det tror jeg, og gøre alle de andre gamle kvinder misundelige"

Amélie betragtede hende og smilede svagt "De er ikke genert for at give en anden kvinde ros."

Lena blinkede og rødmede, "S-skulle jeg da det?" spurgte hun, både forvirret og forlegent

Amélie så tænksom ud "hvis De virkelig mener jeg er så smuk som De siger, ville det ved de fleste kvinder vække en jalousi. Medmindre De selvfølgelig blot tænker langt højere om Dem selv. Da vi ikke er nære venner eller De mangler noget fra mig, virker rosen oprigtigt og jalousifri. Hvilket jeg sjældent møder fra andre kvinder."

Lena blinkede overraskede og rynkede brynene .. var hun jaloux på Amélie? .. nej, det var hun ikke .. hun tøvede, "Altså .. jeg har aldrig helt forstået det der med jalouxi" sagde hun, "Jeg mener ... jeg kan jo heller ikke lide andre mindre, bare fordi de danser mere yndefuldt en jeg eller synger bedre .. det er bare rart at være i selskab med, og så håber jeg da de også finder fornøjelse i mit selskab"

Amélie så hende lidt an "en beundringsværdi egenskab" sagde hun tænksomt

Lena tøvede og rynkede brynene, "... er det det?" spurgte hun og lagde hovedet på skrå

"Ikke en jeg selv besidder" sagde hun

"Oh" sagde Lena, "Ej .. men De kan da ikke tit møde folk De misunder?"

"Nej" sagde Amélie fornøjet.. Lena var jo ren smiger.

Lena grinte lidt og nikkede, "Det tænkte jeg nok" sagde hun glad og puttede sig lidt mere ind til hendde, uden at tænke over det, Amélie var rar at være tæt ved

Amélie holdt en arm om livet på hende og holdt hende tæt.. Lena duftede både forførende og velsmagende.. at hun ikke havde bidt hende var underligt.

Lena rødmede og sukkede glad .. hvor var det egentligt også hyggeligt at ride to på en hest om natten, "Her er smukt i skoven om natten"

Amélie nikkede i enighed "oui" svarede hun og så op imod himmelen "alt får et magisk glad i månens skær"

Lena nikkede ivrigt, "Ja, det gør det" sagde hun glad, "Det ser .. ja .. helt magisk ud!"

"Månen er også magisk" sagde Amélie tænksomt "det er solen vel også."

Lena nikkede og så op på månenen, "Den er smuk .. hvordan er de magisk?" spurgte hun nysgerrigt

"Den har magisk effekt på dyr og planter, varulve bliver tiltrukket af den, bansheer lever af den og vampyrer føler sig mere vågne under den" fortalte hun

Lena blinkede overraskede, "Wow" sagde hun med store øjne, "... jeg vidste slet ikke alt det". Hu så imponeret på Amélie, der vidste alt!

Amélie nikkede kort "nej, det er heller ikke viden som alle har eller deler"

Lena nikkede imponeret, "Hvordan ved De så meget om magi, luv?" ... måske hun også var en heks! // bussen kørte forbi ....